"Stained glass" er på mange måder bare et smartere udtryk for det danske ord "blyindfattede", som dels har en træls 70'er klang rent æstetisk, og som dels peger på noget, der ikke er særligt sundt at arbejde med.
Når det er sagt, så er der en verden af motiver, der kan laves i farvet glas, og med "Tiffany"-metoden slipper man for blyet, når glasstykkerne skal loddes sammen.
I stedet for kantes de med kobberfolie, som gør, at blyfri loddetin fæstner.
Lodningerne kan derefter patineres, så de får den karakter, der ønskes - sort, sølv, kobberfarvet - og vinduet ligner oprindeligt blyarbejde.
Som et lille aber dabei skal alle lodninger dog fuges med cement for at undgå, at der trænger fugt ind, hvis vinduet skal kunne modstå vejr og vind.
I vores kolonihave stod et gammelt og udtjent drivhus, som måtte lade livet, da vi fik kloakeret. Nye orangerier er dyre og svære at finde i en størrelse, som er ok i forhold til diverse byggeregulativer i kolonihaver. Vi allierede os derfor med en dygtig tømrer, fandt genbrugsvinduer og fik bygget vores helt eget lille orangeri. Målet er selvfølgelig både at få masser af sollys ind og et klart udsyn til haven, men toppen tilbyder alligevel en perfekt ramme til "stained glass". Det giver ekstra karakter til det lille orangeri og matcher også alle de farverige mosaik-projekter, jeg allerede har fået lavet i haven ... eller som jeg har planlagt i mit hoved, men bare ikke har nået endnu ...!
Inden sæsonen lukkede i 2023 nåede jeg de to små vinduer foran og et kilevindue langs siden. Alle motiver er inspireret af en rejse til Yucatan-halvøen i Mexico.
